FODERTILTAG:

DANSK PROTEINSTRATEGI GLEMMER LAVTHÆNGENDE FRUGTER

Ifølge proteinproducenten European Protein, bør flere praktiske fodertiltag på banen, hvis regeringens mål om mere dansk produceret protein og mindre udledning af CO₂ og kvælstof skal nås.  

Med en ny landbrugsaftale i hus, skal regeringen for alvor i gang med at strikke en ny dansk protein-strategi sammen. Strategien skal sikre en større dansk selvforsyningsgrad af protein til foder og fødevarer. Samtidig skal proteinstrategien reducere udledningen af både CO₂ – og kvælstof.

Det Nationale Bioøkonomipanel har fremlagt en række anbefaler til politikerne om fremtidens proteinkilder. Desværre undlader de foreløbige anbefalinger helt at omtale en strategi for de proteiner, vi allerede producerer i dag.  Og det er en klar fejl, hvis vi skal nå CO₂-målene i 2030 og kvælstofkravene i 2027, fortæller proteinproducenten European Protein.

KORN ER IKKE EN DEL AF PLANEN 

I anbefalingerne til politikerne har det Nationale Bioøkonomipanel valgt at overse muligheden for at udnytte det korn og de planter, vi allerede har til rådighed, bedre end vi gør i dag. Råvarer med et proteinindhold på under 15% er slet ikke omtalt i det Nationale Bioøkonomipanels oplæg til ”Proteiner til Fremtiden”.

At undlade korn og eksisterende planteproteiner er en fejl, hvis du spørger European Protein, der har et forslag til, hvordan Danmark hurtigt og relativt enkelt kan komme i gang med at udnytte eksisterende planteproteiner og korn i foderet bedre.

Forslaget forventes på kort sigt at kunne sikre tæt på 25.000 tons råprotein mere om året. Samtidig reduceres udledningen af kvælstof med 4.000 tons og fosfor med 600 tons om året til fordel på vandmiljøet. Reduktionen svarer til hele 37% af det samlede mål for kvælstofreduktion i 2027.

Men forslaget har langt større udsigter, end de førnævnte resultater af beregningerne viser. Beregningene omfatter nemlig kun so-og slagtesvineproducenter med vådfoderanlæg.

Hvis metoden også blev anvendt til grise, der fodres med tørfoder, ville gevinsten kunne fordobles, og dermed erstatte 50.000 tons råprotein, og reducere udledningen af kvælstof og fosfor med henholdsvis 8.000 tons og 1.200 tons, vurderer European Protein ud fra sine beregninger.

ENSILERING AF FODER TIL GRISE

Forslaget går i alt sin enkelthed ud på, at korn og planter gennemgår ensilering, før de anvendes i foderet til søer og slagtesvin.

Ensilage fungerer som en slags for-fordøjelse af foderet. Ved at ensilere korn og planter med enzymer og mælkesyrebakterier, øges fordøjeligheden og udnyttelsen af protein, energi og mineraler i råvaren.

Derfor har grisene også brug for mindre foder.

For producenter, der fodrer søer og slagtesvin med vådfoder, kan det sættes op på gården på relativt kort tid.

Ifølge European Protein, viser erfaringer fra soproducenter, at udnyttelsen af foderet svarer til et fald i foderforbruget med mindst 8%.

Kombinationen af en øget fordøjelighed af næringsstoffer og en bedre udnyttelse af foderet til søer og slagtesvin giver en årlig samlet besparelse på 71.790 tons foder, svarende til 24.948 tons råprotein og 3.991 tons kvælstof.

For den enkelte svineproducent, betyder det en besparelse på omkring 14 kr. per gris per år.

-Det ligger lige til højrebenet for producenter af slagtesvin og søer med vådfodersystemer at udnytte kornet og planterne bedre”, udtaler CEO for European Protein, Jens Legarth.

Metoden kræver et fodersystem, bede til opbevaring under ensilering samt tilsætning af bakterier og enzymer. Før ensilering skal kornet kværnes og plantematerialet hakkes, før det flyttes til bedet.

Skal metoden udvides til også at omfatte tørfoder til grise, skal tørfoderet først bearbejdes på en foderfabrik. Til gengæld kan fabriksfermentering bidrage med en række sundhedsfremmende fordele, der reducerer behovet for antibiotika og zink i svineproduktionen.

KORN KAN HØSTES MED HØJT VANDINDHOLD

En anden fordel ved ensilering er, at kornet kan høstes med 25-30% vand, som er optimalt for en god ensileringsproces, fortæller direktør Jens Legarth fra European Protein.

Det betyder også, at landmanden kan undgå at tørre kornet.

Selvom European Protein lever af at producere og sælge funktionelle proteiner, har virksomheden ingen interesse i at fermentere korn:

”Vi har ingen kommercielle interesser i at fermentere korn til slagtesvin, men vi vil gerne hjælpe producenter af so-og slagtesvin, som kan se ideen i at udnytte deres foder bedre. Det er nemlig godt for både bundlinjen og klimaaftrykket”.

BEDRIFTSREGNSKABER HAR EN VIGTIG ROLLE FOR OMSTILLINGEN

I de  kommende år vil flere krav til svineproduktionen sætte endnu mere fokus på reduktion af klimaaftrykket, og direktøren håber på, at blandt andet foderudnyttelse får sin plads i beregningerne af gårdens klimaaftryk:

-Der er et kæmpe potentiale for at spare på importeret protein, og for at reducere udledningen af kvælstof og fosfor i denne model. Men det kræver, at landmændene bliver belønnet i form af deres klimaaftryk. En landmand, der bruger 10 kilo foder mindre til at producere den samme gris, som sin nabo, belaster klimaet og vandmiljøet langt mindre. Det skal fremgå af regnskabet.

Illustration: European Protein foreslår, at 1) so-og slagtesvineproducenter med vådfoderanlæg ensilerer korn og planter på gården for at øge udnyttelsen af foderet og reducere foderforbruget (grønne område), 2) tørfoder fermenteres på fabrikker for at udnytte det foder, vi har til rådighed bedre samtidig med at foderet tilføres sundhedsfordele, der understøtter zink-og antibiotikafri opdræt. 3) muslinger indgår i den kommende danske proteinstrategi dels som virkemiddel til at fjerne kvælstof, fosfor og CO₂ fra vandmiljøet, og som et nyt dansk protein, der øger det samlede proteinindhold i andre danske afgrøder, og dermed har potentiale til at erstatte en andel af den soja og fiskemel, der anvendes til foder.

DANMARK VIL FØRST MED NYE PROTEINER

Med 3 milliarder flere munde at mætte i 2050, vil efterspørgslen på både animalske og vegetabilske proteinkilder stige markant over de næste 30 år.

Af både økonomiske og politiske årsager, leder Danmark og EU efter nye proteiner, der kan være med at dække et stigende behov for proteiner på det europæiske marked. Heriblandt ønsker man at erstatte de store mængder soja, som EU importerer fra blandt andet Sydamerika.

Danmark fokus er rettet mod marine virkemidler og proteiner, som muslinger, tang, bælgplanter med højt proteinindhold og det, som regeringen i landbrugsaftalen kalder Miljø-og klimagræs.

European Protein støtter op om tiltagene i landbrugsaftalen:

– Vi skal først og fremmest sørge for at fodre verdens befolkning. Med en landbrugsaftale, hvor et øget fokus på økologi reelt reducerer produktiviten på landjorden, skal vi tænke kreativt. Vi synes, at blå proteiner bør have en central plads i den danske proteinstrategi. Blå proteiner kan dyrkes vertikalt, bruger ingen næringsstoffer, og udnytter også arealet bedre end landproduktion. Samtidig kan vi opsamle CO₂, kvælstof og fosfor fra havet og genindføre næringsstofferne i svineproduktionen via foderet. Men nye proteiner er dyre, fordi udbuddet er begrænset. Vi har en ekstrem effektiv produktionsteknologi, som gør os i stand til at bruge dyrere ingredienser uden at prise os ud af markedet, fortæller CEO Jens Legarth og fortsætter:

– Vi er den største producent af tang til foder i Europa, og vi er klar til at bruge muslinger og samfermentere dem med lokale proteiner så som raps, for at erstatte en del af den soja og det fiskemel, der bliver anvendt i dyrefoder. Vi forventer, at muslinger blandet med lokal protein kan blive konkurrencedygtig inden for 3-5 år, hvis udbuddet øges til 300.000 tons muslinger. Nye proteiner kræver investeringsstøtte, og vi håber på,  at initiativerne i landbrugsaftalen kan understøtte den innovation og de pilotfabrikker, der kræves, for at vi og kollegaerne i branchen kan komme i gang med at producere nye proteinkilder.