
Sådan får du mere ensartede og vitale pattegrise
Meget små og passive pattegrise udgør langt størstedelen af de grise, som falder fra før fravænning.
Med fokus på management kan flere overleve, men vidste du, at funktionelle proteiner også kan hjælpe pattegrisene til en bedre start på livet?
Fodring af soen med EP199 er med til at gøre pattegrisene mere ens og vitale. Således får både so og medarbejdere nemmere ved at passe grise og øge pattegriseoverlevelsen.
Læs herunder om, hvordan EP199 kan hjælpe dig til bedre resultater i farestalden.
Moderkagen afgør kvaliteten af grisen
Jo større moderkagen er, desto bedre forsynes fostret med næringsstoffer, antistoffer og ilt. Moderkagen sørger samtidig for at transportere affaldsstoffer væk fra fostret. Moderkagen er derfor en vigtig brik til at få mere ensartede og vitale grise.
Moderkagen udvikles allerede ti dage efter inseminering, og derfor sikres en god udvikling ved at sætte ind med godt foder allerede de første dage efter inseminering.
Udviklingen af moderkagen kræver blandt andet, at soen har tilstrækkeligt med fedtsyrer, aminosyrer, mineraler og antioxidanter tilgængelige, som hun kan omsætte og udnytte. Ligeledes skal fostret sikres en tilstrækkelig forsyning af næringsstoffer.
Det funktionelle protein EP199 er et komplekst sammensat protein, der indeholder en kombination af de nødvendige næringsstoffer, som er let omsættelige for soen. Når du anvender EP199 til soen, kan en bedre udnyttelse blandt andet måles ved, at ikke kun soen, men også grisen får et større indhold af mineraler i blodet for eksempel øges jernindholdet med op til 27%.
Kilde: Czech et al, 2019. Se oprindelige data her
Tilstrækkelig tilførsel af ilt til fostret
Iltforsyningen til fostret skal være i top – særligt under faring for at sikre, at pattegrisene ikke går til på grund af iltmangel. Det er de røde blodlegemer, som er ansvarlige for at forsyne fostret med ilt.
EP199 øger antallet af røde blodlegemer og dermed iltforsyningen til fostrene op til faring.
Kilde: Czech et al, 2019. Se oprindelige data her
Betændelsestilstande hæmmer soens produktivitet
Betændelsestilstande – også kaldet inflammation – har en særdeles negativ effekt på soens produktivitet, og derfor har du interesse i at reducere betændelsestilstande i dit sohold så meget som muligt.
Betændelse kan opstå ved enten fysisk eller psykisk stress, og derfor skal udefrakommende psykisk stress forsøges at formindskes – særligt i tiden op til faring.
De fysiske tilstande omfatter for eksempel betændelse i børen, som kan betyde mindre kuld. Betændelsestilstande hos soen kan også forårsage mælkemangel på grund af nedsat energiomsætning (SEGES nr. 1196).
Betændelse kan både skyldes udefrakommende bakterier eller fysiske skader fx via yveret, men kan også forekomme når sygdomsfremkaldende bakterier opformeres i tarmkanalen (SEGES, nr. 1196). Bakterierne danner toksiner, der kan påvirke fostrenes vitalitet negativt.
Dit foder er med til at påvirke tarmens sammensætning af bakterier. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på at bruge funktionelle proteiner, der reducerer betændelsestilstande, og som holder uønskede tarmbakterier i skak.
Med EP199 reduceres betændelse i soen, og samtidig reduceres antallet af uønskede bakterier, herunder E.coli, Salmonella, Clostridium Per. og Fungi med op til 95%.
Kilde: Grela et al, 2019. Se oprindelige data her
Derfor bliver grisene mere ens og vitale med EP199
Det er videnskabeligt bevist, at tildeling af fermenteret raps til soen har følgende fordele:
- Betændelsestilstande i soen reduceres
- Iltningen af fostret øges
- Antallet af uønskede tarmbakterier reduceres og dermed reduceres mængden af toksiner
Vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi sammen fremmer mere vitale grise. Derfor tager vi blod-, gødnings- og mælkeprøver af vores kunders sohold.
HVAD KOSTER EP199 AT TILSÆTTE I SOFODERET?
Meromkostningen afhænger af:
1) hvad EP199 erstatter i dit foder,
2) om du selv blander dit foder,
3) soholdets foderforbrug og ikke mindst,
4) hvad dit foder koster i dag.
Vi vil meget gerne give dig en præcis pris, når vi har kigget nærmere på optimeringen. Typisk ligger merprisen på 175-200 kr. per årsso.
SÅDAN BRUGES FERMENTERET PROTEIN I SOFODER
Først indsættes EP199 i drægtighedsstalden med 6%. Når soen har ædt EP199 gennem hele drægtighedsperioden, følger EP199 med over i diegivningsfoderet, hvor dosis øges til 9%.
Vi tilbyder gerne at hjælpe med optimeringen via uvildige samarbejdspartnere.
DERFOR TAGER EN ÆNDRING AF TARMFLORAEN TID
En del kunder kan dårligt vente med at få en bedre produktion, og derfor kan seks måneder virke som lang tid, før du ser resultater.
Sundhed tager tid, fordi en sund tarm tager tid at opbygge. Særligt, hvis soen ikke har udviklet en sund tarm og tarmflora fra pattegris af.
En pludselig ændring i diegivningsfoderet fra 0-9 % er for drastisk, og kan have en negativ effekt. Derfor skal du altid starte i drægtighedsstalden.
FÅ FLERE TIPS
OM EUROPEAN PROTEIN
European Protein er en dansk familieejet protein producent. Vi arbejder for at fremme sundheden og produktiviteten for dyr igennem funktionelle og bæredygtige proteiner. Virksomheden blev grundlagt i 2011, og har i dag produktion i både Danmark, Ukraine og USA.
HOVEDKONTOR
European Protein A/S
Vorbassevej 12, 6622 Bække, Danmark
+45 75 38 80 40, [email protected]
CVR. 33643675
FABRIKKER
Danmark
Mangehøje 4, 7300 Jelling, Danmark
+45 75 38 80 40, [email protected]
Ukraine
222-a Vokzalna Street, Rokytne 09600, Kyiv Region, Ukraine
+38 044 390 40 54, [email protected]
USA
1201 N Ellis Rd #7055, Sioux Falls, SD 57107, USA
+1 605-338-9775, [email protected]