Sunde smågrise er god forretning!
Et stigende fokus på dyrevelfærd og sundhed, reduktion af antibiotika og klimaaftryk fra myndigheder og forbrugere fordrer avlere og producenter til at gentænke forretningen.
For at bibeholde effektiviteten i produktion og holde omkostningerne nede, mens antibiotikaforbruget sænkes, er den generelle sundhed for smågrise et helt centralt emne.
Fordele ved funktionelt tilskudsfoder
Udfordringer ved fodring af smågrise
Flere grise per kuld
I takt med at kuldstørrelsen stiger, skal et større antal grise deles om den samme mælk. Større kuld stiller derfor større krav til malkeevnen.
Nyfødte pattegrise er mere modtagelige over for sygdomsfremkaldende bakterier, da deres immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet. Via moderkagen og råmælken overføres antistoffer fra so til gris. Når kuldene vokser, kan mangel på mælk og særligt råmælk per gris skabe problemer, der resulterer i stigende dødelighed. Du kan læse mere om at forbedre malkeevnen her.
Fravænning af smågrise
Smågrise oplever en del stress i forbindelse med fravænning. Ændringer i miljøet påvirker overgangen fra mælk til foder. Fravænning kan ændre helbredet og produktiviteten, som udmønter sig i ubalance i tarmfloraen.
Smågrisens underudviklede tarmflora
Smågrises mave-tarmsystem gæster mellem 500-1.000 bakterielle arter. Alle disse spiller en vigtig rolle i at forme sundhed og sygdomme for smågrisene. Tidlig kolonisering af de rigtige bakterier, kan forberede pattegrisene på fravænning og stabilisere eller reetablere en tarmflora i ubalance.
Fravænning af smågrise uden medicinsk zink (ZnO)
Store doser af zink oxid (ofte kaldt medicinsk zink for at adskille sig fra zink tilsat mineraltilskud) bruge til at forebygge fravænningsdiarre. Medicinsk zink forebygger diarré og og reducerer brugen af indgreb med antibiotika. EU-Kommisionen har valgt at forbyde brugen af medicinsk zink efter juni 2022.
Måden medicinsk zink virker på, er stadig uklar. Det er dog veldokumenteret, at op til 90 % af den medicinske zink, der bliver givet, ender i gødningen til gene for miljøet. Desuden viser nylige studier i samarbejde med Københavns Universitet, at medicinsk zink svækker udviklingen af immunsystemet, hvilket efterlade smågrisene ubeskyttet i den efterfølgende vækstfase. Studierne dokumenterer også produktiviteten for smågrise på en funktionel diæt og en almindelig diæt tilsat 2.500 ppm medicinsk zink. Du kan downloade resultaterne fra forsøget her på siden.
Smågrise-diarré
Diarré kan forårsages af bakterien Clostridium, en Gram-positiv bakterie, der videreføres fra so til smågris via gødning. Denne type af diarré er oftest kendt som fødselsdiarré.
Efter fravænning, hvor smågrisene ikke længere er støttet af antistoffer fra soens mælk, bliver de mere modtagelige over for E. coli og andre sygdomsfremkaldende tarmbakterier. Særligt fordi deres immunsystem endnu ikke er fuldt udviklet. E. coli giver vandig brun eller grålig diarré. E. coli bliver fastslået via en analyse i et laboratorium.
Diarré kan have andre årsager – tilstedeværelse af Salmonella spp. og Lawsonia spp., er blot to af dem– ikke tarmrelateret diarré er en anden. En ukompliceret form for diarré kan opstå, når foder første gang introduceret til grisen. Sammenlignet med infektiøs diarré, er gødningen langt mere fast, og smågrisen forbliver mere vital i den korte periode, ukompliceret diarré står på.
Tilskudfoders indflydelse på smågrise
Sund so – sunde grise
At sikre sig en sund so, er det første og vigtigste skridt, når en avler eller producent vil opnå bedre smågrise-produktion. En sund so har en mangfoldig og balanceret tarmflora og et funktionsdygtigt immunsystem. Disse faktorer påvirkes alle af foder og er vigtige, når soen overfører sin tarmflora til grisene gennem moderkagen og sine antistoffer via råmælken.
Modulering af grisens tarmflora
Smågrisens tarmflora bliver også påvirket af foder. Tarmfloraen består af tusindvis af bakterielle arter – nogle gavnlige og nogle sygdomsfremkaldende. Et tilskudsfoder, der indeholder præbiotiske fibre, probiotiske mælkesyrebakterier og bioaktive metabolitter (så som organiske syrer, flavonoider, vitaminer og antioxidanter), kan balancere og mangfoldiggøre tarmfloraen. Ved at tilsætte funktionelt tilskudsfoder dagligt, er det muligt at fremme antallet af gavnlige bakterier og undertrykke de sygdomsfremkaldende.
Udviklingen af tarmen før og efter fravænning
En tyk tarmbarriere fungerer som et værn mod at bakterier kommer i blodbanen. For at avle og producere modstandsdygtige grise, der har et fuldt funktionelt immunsystem, skal smågrisen have en tyk og tæt tarm barriere (kaldet gut lining eller mucosa). Funktionelt tilskudsfoder kan støtte udviklingen af et velfungerende immunforsvar i overgangsperioden. Smågrise skal også have funktionelle tarmen, der kan optage og udnytte næringsstoffer fra foderet i overgangen fra mælk til foder. Funktionelt tilskudsfoder støtter udviklingen af en velfungerende tarm med lange og tæt forbundne tarmtrevler (villi) og krypter.
Fra pattegris til smågris
En glidende overgang fra mælk til foder involvere ædetræning i farrestalden – gerne 14 dage før fravænning. Således forberedes tarmen på overgangen, mens pattegrisen stadig dier.
Reduktion af bakterietryk
For at holde smittepresset lavt, skal svamp, parasitter og patogene bakterier holdes på et minimum i soens gødning. Ved at undertrykke uønskede tarmbakterier eller andre parasitter gennem tilskudsfoder, reduceres koncentrationen af bakterier i gødningen. For at opnå den maksimale effekt i farestalden, skal soen også fodres med anti-bakteriel tilskudsfoder.
Anbefalet brug af funktionelt tilskudsfoder:
Den bedste effekt opnås ved at tilsætte 8-15 % EP100i i fravænningsfoderet. Dette sikrer en balanceret tarmflora før fravænning. Koncentrationen afhænger af, hvor store udfordringer produktionen har med bakterier. Vedligehold doseringen til grisen når 20 kilo og reducer andelen til 5-10%. EP100i kan tilsættes tørfoder, vådfoder og pelleteres. Pelletering reducerer indholdet af probiotika.
EP100i anvendes i kombination med EP200 for at fremme vækst for smågrise.
