FODRING AF SMÅGRISE

Sunde smågrise er en god forretning!

Et stigende fokus på dyrevelfærd og sundhed, reduktion af antibiotika og klimaaftryk fra myndigheder og forbrugere fordrer avlere og producenter til at gentænke forretningen.

For at bibeholde effektiviteten i produktion og holde omkostningerne nede,  mens antibiotikaforbruget sænkes, er den generelle sundhed for smågrise et helt centralt emne.

Udfordringer ved fodring af  smågrise

Flere grise per kuld

I takt med at kuldstørrelsen stiger, skal et større antal grise deles om den samme mælk. Større kuld stiller derfor større krav til malkeevnen.

Nyfødte pattegrise er mere modtagelige over for sygdomsfremkaldende bakterier, da deres immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet. Via moderkagen og råmælken overføres antistoffer fra so til gris. Når kuldene vokser, kan mangel på mælk og særligt råmælk per gris skabe problemer, der resulterer i stigende dødelighed. Du kan læse mere om, hvordan du kan forbedre søernes malkeevnen her.

Fordele ved funktionelt tilskudsfoder

  • Bedre fordøjelse og udnyttelse af foderet

  • Velfungerende tarm-og immunsystem

  • Lav dødelighed

  • Understøtter zinkfri og antibiotikafri production

Fravænning: Fra somælk til smågrisefoder

Smågrise gennemgår deres mest stressfyldte perioden i forbindelse med fravænning. Der sker ændringer i den sociale sammensætning af smågrisene samtidig med at de flyttes til en ny stald. Samtidig skal tarmsystemet vænne sig til at fordøje smågrisefoder fremfor somælk. På intet andet tidspunkt i grisens liv, vil bakteriesammensætningen ændre sig ligeså meget, som ved overgang fra mælk til foder. Nogle grise stopper med at spise i overgangen, og kompenserer efterfølgende ved at spise ekstra meget, der ikke kan nå at blive fordøjet i tarmen. Derfor er ædetræning i farestalden særligt vigtigt.

Smågrisens underudviklede tarmflora

Smågrises mave-tarmsystem gæster mellem 500-1.000 bakterielle arter. Alle disse spiller en vigtig rolle i at forme sundhed og sygdomme for smågrisene. Tidlig kolonisering af de rigtige bakterier, kan forberede pattegrisene på fravænning og stabilisere eller reetablere en tarmflora i ubalance.

So med diende grise

Smågrisefoder uden medicinsk zink (ZnO)

Store doser af zink oxid melem 1.500-2.500 ppm(ofte kaldt medicinsk zink eller veterinær zink for at adskille sig fra zink tilsat mineraltilskud) bruges i smågrisefoderet til at forebygge og behandle fravænningsdiarré. Medicinsk zink forebygger diarré og og reducerer behovet for brug af antibiotika.  Zink er et tungmetal, og fordi en del af zinken fra smågrisefoderet ender i gødningen, overbelastes miljøet af tungmetaller. På grund af miljøhensyn og bekymringer for udvikling af resistens, har EU-Kommissionen har valgt at forbyde brugen af medicinsk zink i juni 2022.

Måden medicinsk zink virker på, er stadig uklar. Det er dog veldokumenteret, at op til 90 % af den medicinske zink, der bliver givet, ender i gødningen til gene for miljøet. Desuden viser nylige studier i samarbejde med Københavns Universitet, at medicinsk zink svækker udviklingen af immun systemet, hvilket efterlade smågrisene ubeskyttet i den efterfølgende vækstfase. Studierne dokumenterer også en øget produktivitet for smågrise fodret med et smågrisefoder uden zink oxid sammenlignet med et almindelig smågrisefoder baseret på sojaprotein tilsat 2.500 ppm medicinsk zink. Du kan downloade resultaterne fra forsøget her på siden.

Smågrise-diarré

Diarré i farestalden kan forårsages af bakterien Clostridium, en Gram-positiv bakterie, der videreføres fra so til smågrise via bakterier i gødningen. Denne type af diarré er oftest kendt som fødselsdiarré.

Efter fravænning, hvor smågrisene ikke længere er støttet af antistoffer fra soens mælk, bliver de mere modtagelige over for E. coli og andre sygdomsfremkaldende tarmbakterier. Særligt fordi deres immunsystem endnu ikke er fuldt udviklet.  E. coli giver vandig brun eller grålig diarré. E. coli bliver fastslået via en analyse i et laboratorium.

Diarré kan have andre årsager – tilstedeværelse af Salmonella spp.  og Lawsonia spp., er blot to af dem– ikke tarmrelateret diarré er en anden. En ukompliceret form for diarré kan opstå, når foder første gang introduceret til grisen. Sammenlignet med infektiøs diarré, er gødningen langt mere fast, og smågrisen forbliver mere vital i den korte periode, ukompliceret diarré står på. Når du introducerer fibre i smågrisefoderet vil du kunne opleve en ukompliceret diarré.

Smågrisefoderets indflydelse 

Sund so – sunde grise

At sikre sig en sund so, er det første og vigtigste skridt, når du som avler eller producent vil opnå bedre smågriseproduktion. En sund so har en mangfoldig og balanceret tarmflora og et funktionsdygtigt immunsystem. Hun lægger masser af mælk ned, som har et højt indhold af antistoffer, der skal beskytte smågrisen efter fravænning. Disse faktorer påvirkes alle af foder og er vigtige, når soen overfører sin tarmflora til grisene gennem moderkagen og sine antistoffer via råmælken.

Modulering af grisens tarmflora

Smågrisens tarmflora bliver også påvirket af foderet som de æder.  Tarmfloraen består af tusindvis af bakterielle arter – nogle gavnlige og nogle sygdomsfremkaldende og mange derimellem. Et tilskudsfoder, der indeholder præbiotiske fibre, probiotiske mælkesyrebakterier og bioaktive metabolitter (så som organiske syrer, flavonoider, vitaminer og antioxidanter), kan balancere og mangfoldiggøre tarmfloraen. Ved at tilsætte funktionelt tilskudsfoder dagligt, er det muligt at fremme antallet af gavnlige bakterier og undertrykke de sygdomsfremkaldende. På den måde kan du få mere modstandsdygtige smågrise.

Udviklingen af tarmen før og efter fravænning

En tyk tarmbarriere fungerer som et værn mod at skadelige bakterier invaderer blodbanen, som ligger lige under. For at avle og producere modstandsdygtige grise, der har et fuldt funktionelt immunforsvar, skal smågrisen have en tyk og tæt tarm barriere (kaldet gut lining eller mucosa). Funktionelt tilskudsfoder kan støtte udviklingen af et velfungerende immunforsvar og dermed hjælpe i overgangsperioden fra mælk til smågrisefoder. Smågrise skal også have en funktionel tarm, der kan optage og udnytte næringsstoffer fra foderet i overgangen fra mælk til foder. Funktionelt tilskudsfoder støtter udviklingen af en velfungerende tarm med lange og tæt forbundne tarmtrevler (villi) og krypter, der kan optage og udnytte foderet.

Fra pattegris til smågris

En glidende overgang fra mælk til foder involvere ædetræning i farrestalden – gerne 14 dage før fravænning. Således forberedes tarmen på overgangen, mens pattegrisen stadig dier. Husk, at ædetræning gerne må indeholde fibre, der fungerer som føde for de gavnlige bakterier i tarmen. Pattegrisene kan endnu ikke producere tilstrækkeligt af den syre, der skal til for at nedbryde proteiner i tarmen. Derfor hjælper du grisen på vej ved at fodre et fravænningsfoder, hvor PH-værdien er tættere på 4 end på 6. Alternativt skal du tilsætte syre til foderet.

Reduktion af bakterietryk i stalden

For at holde smittepresset lavt, skal svampe og patogene bakterier holdes på et minimum i soens gødning.  Ved at undertrykke uønskede tarmbakterier gennem tilskudsfoder, reduceres koncentrationen af bakterier i gødningen. For at opnå en effekt i farestalden, skal soen fodres med tilskudsfoder, der reducerer bakterietrykket i gødningen.

Læs, hvordan EP100i virker i en kommerciel besætning

OM EUROPEAN PROTEIN

European Protein er en dansk familieejet protein producent. Vi arbejder for at fremme sundheden og produktiviteten for dyr igennem funktionelle og bæredygtige proteiner. Virksomheden blev grundlagt i 2010, og har i dag produktion i både Danmark, Ukraine og USA.

European Protein GMP+ certificate

European Protein er GMP+-certificeret

HOVEDKONTOR

Vorbassevej 12, 6622 Bække, Danmark
+45 75 38 80 40, [email protected]

FABRIKKER

Danmark
Mangehøje 4, 7300 Jelling, Danmark
+45 75 38 80 40, [email protected]

Ukraine
222-a Vokzalna Street, Rokytne 09600, Kyiv Region, Ukraine
+38 044 390 40 54, [email protected]

USA
1201 N Ellis Rd #7055, Sioux Falls, SD 57107, USA
+1 605-338-9775, [email protected]