FODRING AF SMÅGRISE

Smågrise-diarré

Diarré i farestalden kan forårsages af bakterien Clostridium, en Gram-positiv bakterie, der videreføres fra so til smågrise via bakterier i gødningen. Denne type af diarré er oftest kendt som fødselsdiarré.

Efter fravænning, hvor smågrisene ikke længere er støttet af antistoffer fra soens mælk, bliver de mere modtagelige over for E. coli og andre sygdomsfremkaldende tarmbakterier. Særligt fordi deres immunsystem endnu ikke er fuldt udviklet.  E. coli giver vandig brun eller grålig diarré. E. coli bliver fastslået via en analyse i et laboratorium.

Diarré kan have andre årsager – tilstedeværelse af Salmonella spp.  og Lawsonia spp., er blot to af dem– ikke tarmrelateret diarré er en anden. En ukompliceret form for diarré kan opstå, når foder første gang introduceret til grisen. Sammenlignet med infektiøs diarré, er gødningen langt mere fast, og smågrisen forbliver mere vital i den korte periode, ukompliceret diarré står på. Når du introducerer fibre i smågrisefoderet vil du kunne opleve en ukompliceret diarré.

Smågrisefoderets indflydelse 

Sund so – sunde grise

At sikre sig en sund so, er det første og vigtigste skridt, når du som avler eller producent vil opnå bedre smågriseproduktion. En sund so har en mangfoldig og balanceret tarmflora og et funktionsdygtigt immunsystem. Hun lægger masser af mælk ned, som har et højt indhold af antistoffer, der skal beskytte smågrisen efter fravænning. Disse faktorer påvirkes alle af foder og er vigtige, når soen overfører sin tarmflora til grisene gennem moderkagen og sine antistoffer via råmælken.

Modulering af grisens tarmflora

Smågrisens tarmflora bliver også påvirket af foderet, som de æder.  Tarmfloraen består af tusindvis af bakterielle arter – nogle gavnlige og nogle sygdomsfremkaldende og mange derimellem. Et tilskudsfoder, der indeholder præbiotiske fibre, probiotiske mælkesyrebakterier og bioaktive metabolitter (så som organiske syrer, flavonoider, vitaminer og antioxidanter), kan balancere og mangfoldiggøre tarmfloraen. Ved at tilsætte funktionelt tilskudsfoder dagligt, er det muligt at fremme antallet af gavnlige bakterier og gøre det sværere for sygdomsfremkaldende bakterier at kolonisere tarmen. På den måde kan du få mere modstandsdygtige smågrise.

Udviklingen af tarmen før og efter fravænning

En tyk tarmbarriere fungerer som et værn mod at skadelige bakterier invaderer blodbanen, som ligger lige under. For at avle og producere modstandsdygtige grise, der har et fuldt funktionelt immunforsvar, skal smågrisen have en tyk og tæt tarm barriere (kaldet gut lining eller mucosa). Funktionelt tilskudsfoder kan støtte udviklingen af et velfungerende immunforsvar og dermed hjælpe i overgangsperioden fra mælk til smågrisefoder. Smågrise skal også have en funktionel tarm, der kan optage og udnytte næringsstoffer fra foderet i overgangen fra mælk til foder. Funktionelt tilskudsfoder støtter udviklingen af en velfungerende tarm med lange og tæt forbundne tarmtrevler (villi) og krypter, der kan optage og udnytte foderet.

Fra pattegris til smågris

En glidende overgang fra mælk til foder involvere ædetræning i farrestalden – gerne 14 dage før fravænning. Således forberedes tarmen på overgangen, mens pattegrisen stadig dier. Husk, at ædetræning gerne må indeholde fibre, der fungerer som føde for de gavnlige bakterier i tarmen. Pattegrisene kan endnu ikke producere tilstrækkeligt af den syre, der skal til for at nedbryde proteiner i tarmen. Derfor hjælper du grisen på vej ved at fodre et fravænningsfoder, hvor PH-værdien er tættere på 4 end på 6. Alternativt skal du tilsætte syre til foderet.

Reduktion af bakterietryk i stalden

For at holde bakteriepresset lavt, skal uønskede bakterier holdes på et minimum i soens gødning.  Ved at undertrykke uønskede tarmbakterier gennem tilskudsfoder, reduceres koncentrationen af bakterier i gødningen. For at opnå en effekt i farestalden, skal soen fodres med tilskudsfoder, der via konkurrence om pladsen i tarmen reducerer bakterietrykket i gødningen.