Sunde søer er god forretning!
Et stigende fokus på sundhed og dyrevelfærd, reduktion af antibiotika og klimaaftryk fra myndigheder og forbrugere påvirker avlere og producenter til at gentænke forretningen.
Hvis effektiviteten skal forblive høj og omkostningerne lave samtidig med at antibiotikaforbrug reduceres, skal ekstra fokus rettes på at forbedre sundheden for søerne.
Fordele ved funktionelt protein
Udfordringer med fodring af soholdet
Avlere og producenter har forfinet produktionsprocessen gennem tiden. Søerne er særligt udvalgt og fremavlet for deres store kuld, gode mælkeproduktion og evne til at opdrætte mange grise. I takt med at kuldstørrelsen fortsætter med at stige, bliver mælkeproduktionen et endnu vigtigere parameter for at kunne fodre den voksende kuld.
Udover genetik, er soens mælk påvirket af soens huld, temperatur, længden på diegivningsperioden, vand og foderindtag, fodersammensætning og tilstedeværelsen af sygdomsfremkaldende bakterier.
Udfordringer med bakterier og parasitter
E. coli kan reducere soens mælkeydelse og forårsage udbrud af diarré. Clostridium perfringens er en anden vigtig Gram-positiv bakterie, der overføres fra so til pattegris og som forårsager fødselsdiarré. Mange andre bakterier er årsag til en stigning i dødelighed – så som Salmonella spp. At holde antallet af sygdomsfremkaldende bakterier nede før farring og under diegivning, er vigtigt både for malkeevnen, men også for at holde dødeligheden på et lavt niveau.
Tilskudsfoders indflydelse på søer
Modulering af tarmfloraen i søer og smågrise
Soens tarmflora (mikrobiota) er påvirket af foder. Tarmfloraen består af tusindvis af forskellige bakterier – nogle gode og nogle dårlige. Via funktionelt tilskudsfoder, der indeholder præbiotiske fibre, probiotiske mælkesyrebakterier og metabolitter (så som organiske syrer, flavonoider, vitaminer og antioxidanter), ændres balancen og mangfoldigheden af bakterierne i tarmen. Det er muligt at øge andelen af gavnlige bakterier og fortrænge andelen af sygdomsfremkaldende bakterier ved at tilpasse foderet.
Tarmfloraen overføres fra so til gris
Soen overfører sin tarmflora til grisene allerede før farring. Tarmflora overføres til fostrene i drægtighedsperioden, ved farring, under diegivning og i kontakt med soen for eksempel gennem snuden og gødning.
Bedre søer og gylte
Jo yngre mave-tarmsystem, desto større indflydelse har funktionel tilskudsfoder på tarmfloraen og på produktionen. Det er alment kendt, at gylte producerer ringere end søer – specielt, hvis der ikke er taget særligt hensyn – ud over de officielle anbefalinger – til at forberede gylte på drægtighedsperioden via tilskudfoder. Produktionsforskellen mellem søer og gylte kan mindskes ved at tilsætte særligt udvalgt tilskudsfoder.
+ 40 %
Flere antistoffer i råmælken.
Mere og bedre mælk
Større kuld kræver mere af søerne og derfor bliver mælkeydelsen central. Ikke kun ydelsen, men også kvaliteten spiller en væsentlig rolle. Tilskudsfoder kan øge andelen af antistoffer i råmælken med op til 40 %. Antistoffer overførst fra so til gris forbliver i blodet op til seks måneder. Deres rolle er at hjælpe pattegrisen til at modstå infektioner.
3 x
Op til tre fravænnede grise ekstra per årsso
Anbefalet brug af funktionelt tilskudsfoder:
Den bedste effekt opnås ved at tilsætte 6 % EP199 til polte-foder en måned før inseminering. Dette sikrer en balanceret tarmflora før drægtighed. Forøg dosis til gylte til 9 % en uge før farring for at reducere antallet af sygdomsfremkaldende bakterier og fortsæt med 9 % i hele diegivningsperioden. Tilskudsfoderet kan anvendes i tørfoder, vådfoder eller pelleteret. Pelletering vil reducere indholdet af probiotika.
EP199 er en videreudvikling af rapsproteinet EP100i. Ekstra fordele er betændelseshæmmende stoffer samt en endnu bedre større af udviklingen af immunforsvaret. EP100i anvendes med samme inklusionsrater, som for EP199.
