TRE GRISE EKSTRA med nyt protein til soholdet

I oktober 2019 begyndte Dortheasminde at fodre EP199 til soholdet for at forbedre produktiviteten. Et valg, som ejer Søren Kjær Poulsen, er rigtig godt tilfreds med.

For 175 kroner per årsso har EP199 givet tre fravænnede grise mere per årsso, 0,7 gris mere i egenfravænning og 700 gram ekstra tilvækst før fravænning.

Dortheasminde Avl og opformering ejes af Lone og Søren Kjær Poulsen, der driver svineproduktion og 260 hektar markbrug sammen med 12 medarbejdere. Svineproduktionen består af 850 årssøer, hvoraf de 160 er Landracesøer til avl.

Krævede lidt mere end mælkekopper og god management

 I efteråret 2019 satte Dortheasminde et mål om at fravænne flere grise og reducere dødeligheden i farestalden.

Det betød, at medarbejderne satte hårdt ind på at forbedre management og skrue på parametre, der kunne øge produktiviteten i en positiv retning. Den samlede indsats gav pote på dødeligheden i farestalden, som faldt.

Men resultaterne kunne stadig blive bedre, mente ejer Søren Kjær Poulsen:

”Vi havde mælkekopper i forvejen, og selvom medarbejderne gjorde et kæmpe stykke arbejde oveni på managementsiden, manglede der ligesom det sidste. Da vi skulle optimere vores foderblandinger, valgte vi i oktober at give den fuld skrald med EP199 til soholdet”.

Valget faldt på EP199, fordi Dortheasminde i flere år har kørt OUA-produktion med hjælp fra smågrisefoderet EP100i.

”Vi leverer OUA-grise, og derfor har vi de sidste 5-6 år brugt EP100i fra European Protein til at sikre en høj mavesundhed for smågrisene. Da European Protein fortalte os om EP199, og proteinets effekt på søer, var det et naturligt skridt også at starte op ved soholdet.”

Hurtigere i gang end andre svineproducenter

EP199 indsættes i drægtighedsstalden for at forbedre soens mavesundhed og fostrenes udvikling. Når søerne har ædt EP199 i drægtighedsperioden, følger proteinet med over i farestalden til at styrke mælkeproduktionen og sætte antallet af antistoffer i råmælken i vejret.

Det betyder, at det tager 5-6 måneder, før svineproducenten kan se den fulde effekt af EP199.

Hos Dortheasminde brugte Søren allerede en lille smule EP100i til søerne, og derfor hoppede han over indkøringsfasen og gik i gang i både drægtigheds- og i farestalden på samme tid.

”Vi brugte en lille smule EP100i til søerne i forvejen, så vi valgte at sætte EP199 ind i drægtigheds-og farestald fra dag et”,

fortæller Søren og fortsætter:

”European Protein havde fortalt os, at det tog seks måneder, inden vi kunne se de endelige resultater, men allerede efter en måned eller to kunne vi se forskel. Jeg er ikke så tit i farestalden, og derfor er forskellene mere tydelige, end hvis jeg kom her hver dag. Det er nogle helt andre dyr at komme op i stalden til”.

Fortsættes efter billedet.

Bedre malkning og ædelyst

Også driftsleder Marlene Svensmark lagde hurtigt mærke til forbedringerne efter brug af EP199:

”Vi oplever, at søerne æder bedre igennem hele perioden i farestalden, og at de malker bedre end før. De går ikke så nemt i stå for os. Huldet er uforandret, selvom søerne fravænner en ekstra gris.

Om tilvæksten påpeger Marlene, at grisene også er blevet tungere:

”Grisene vejer i gennemsnit 700 gram mere end før, så der ryger altså flere kilo igennem stien.”

Vil du vide mere om, hvordan EP199 påvirker soen og afkommet, kan du læse mere her.

Mere ens og vitale pattegrise

I første halvår er antallet af levendefødte steget med hele to grise per årsso, og størrelsesforskellen på før og efter brug af EP199 er også værd at bemærke, fortæller driftslederen:

”Pattegrisene er blevet mere ens herinde. Altså, vi har ikke så mange små grise, og vi har ikke så mange kæmpe-store grise, men de har fået en mere ens vægt. I og med at soen malker bedre, kommer pattegrisene også bedre fra start”, fortsætter Marlene, der ud over mere ens grise også har reduceret dødeligheden i farestalden væsentligt.

Hør om Molsgaard Svineavl, der også har oplevet mere ens grise med EP199.

Fortsættes efter billedet.

Mere mælk med mindre foder

EP199 forbedrer tarmens evne til at optage og udnytte foder. Derfor falder foderforbruget typisk med 5-10 % per produceret gris.

For nogle besætninger betyder det et uændret foderforbrug, og i stedet en bedre malkning, flere fravænnede grise og dermed en faldende foderomkostning per gris.

For andre besætninger betyder det, at proteinniveauet skal sænkes og mineralerne justeres godt til.

Marlene Svensmark har i dén grad bemærket ændringer :

”Foderkurverne har vi været nødt til at justere. Det er som om, at søerne optager foderet bedre, og derfor har vi været nødt til at ændre protein og mineralniveaet mere end én gang. Vi justerer stadig for at finde det helt rette niveau.”

Soens genetik er afgørende for, hvordan soen og soens mælk reagerer på en forbedret foderoptagelse. Hvor nogle svineavlere skal justere ned i protein, skal andre producenter sætte proteinniveauet op, fordi foderforbruget falder i diegivningsperioden.

Læs også om smågriseproducent, Poul Grøntved, der har øget proteinmængden på grund af faldende foderforbrug.

God forretning i sunde søer

”EP199 koster os 175 kroner mere per årsso sammenlignet med vores tidligere blanding. Til gengæld får vi tre grise mere per årsso. Da hver so egenfravænner 0,7 gris mere, så sparer vi en ammeso for hver 15. so. Og derudover vejer grisene 700 gram mere. Det er ikke så svært at regne ud, at det er en god forretning”,

fortæller Søren, der ikke er bleg for at anbefale samme løsning til andre svineproducenter:

”Går du og døjer med farestalden og sundhed, så mener jeg virkelig, at det her, det kan være med til at give dit sohold et løft”.