Pressemeddelelse: Det rigtige grise- og fjerkræsfoder kan stoppe …

Læs vores pressemeddelelse om hvordan det rigtige grise- og fjerkræsfoder kan stoppe udviklingen af antibiotikaresistens

 

Det rigtige grise- og fjerkræsfoder kan hæmme udviklingen af antibiotikaresistens i en verden, hvor antibiotikaresistens er en kæmpe trussel mod folkesundheden, er der endelig grund til optimisme. European Protein AS har udviklet et proteinfoder, som muliggør opdræt af antibiotikafrie grise. Nye forskningsresultater tyder på, at dette foder desuden kan hæmme udvikling af antibiotikaresistens blandt de fa dyr, der fortsat vil have brug for antibiotika. Forskningen er udført i samarbejde med Københavns Universitet. Erhvervspostdoc Svend Roesen Madsen, der leder projektet, fortæller: “Vores laboratorieforsøg indikerer, at foderstoffet EP100i, der indeholder fermenteret raps, kan bremse bakteriers evne til at mutere. Det kunne være et gennembrud i kampen mod udvikling af antibiotikaresistens, for hidtil er der kun identificeret meget få stoffer med den egenskab. Desuden er det lovende, at egenskaben er fundet i et foderstof, der allerede er på markedet, og dermed kan have en øjeblikkelig virkning i dyrene.”